Spritbilist banker ind i Nordea

En spritbilist endte med at torpedere en Nordea-filial

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var formentlig ikke et forsøg på at få adgang til bankboksen, men nærmere en uheldig spritbilist, som natten til fredag torpederede muren til Nordea på Vestergade i Grindsted. 

Sådan skriver Netavisen Grindsted. 

Mister herredømmet

Her mistede en 46-årig mand fra Viborg herredømmet over bilen, og endte med at slå hul på bankens mur. 

- Føreren af bilen blev testet med alkometer på stedet, og resultatet lå over det tilladte, siger vicepolitikommisær Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til lokalmediet. 

Uden strøm

På turen blev et el-skab også ramt, hvilket har betydet, at flere veje i byen står uden strøm, mens elselskabet arbejder på stedet.

Ingen personskade

Både bil og bank fik tydelige skader som følge af torpederingen, men ingen personer kom noget til.

En spritbilist mistede herredømmet over bilen og endte med at torpedere en Nordea-filial.
Powered by Labrador CMS