Spritstiv chauffør - politiet beslaglægger bussen

Efter tilfælde af vanvidskørsel beslaglægger Syd- og Sønderjyllands Politi nu en bus

Offentliggjort Sidst opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu beslaglagt en passagerbus efter et færdselsuheld i Tønder den 22. april i år

Da politiet blev tilkaldt, havde bussen været involveret i to uheld, og en patrulje kunne konstatere, at buschaufføren havde en promille over det tilladte. 

Ved det ene uheld påkørte den 57-årige chauffør et skilt - ved det andet uheld påkørte han en 16-årig pige og en 17-årig dreng på knallert

Chaufføren blev sigtet for vanvidskørsel og bussen er nu beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Det sker efter en kendelse ved Retten i Sønderborg den 16. juni, der tillader beslaglæggelsen. 

Kan sælges på auktion

Politiet kan beslaglægge et køretøj ved mistanke om vanvidskørsel, og hvis retten efterfølgende konfiskerer det, overgår ejendomsretten til staten, og køretøjet kan sælges på auktion. 

Det er tale om vanvidskørsel, hvis man eksempelvis kører med en promille over 2,00.

Powered by Labrador CMS