Styrtet i døden i Disneyland

Kvinde faldt ud af parkeringsanlæg

Udgivet Opdateret

En kvinde er på tragisk vis omkommet, efter at hun i weekenden styrtede i døden i Disneyland i Los Angeles.

Kvinden faldt - eller kastede sig - ud fra et større parkeringshus i forlystelsesparken.

Død ved ankomsten

Det lykkedes ikke at redde kvinden, som blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet, skriver New York Post.

Det syv etager høje parkeringshus 'Mickey and Friends Parking Structure' blev opført i 2000. Der er plads til 10.000 biler. Adskillige personer er gennem tiden omkommet i komplekset.

Det store parkeringsanlæg i Disneyland.
Det store parkeringsanlæg i Disneyland.

Skal undersøges

Det er uklart, om den nu omkomne kvinde var gæst i parken. Myndighederne er  ved at klarlægge, om der var tale om en ulykke eller et selvmord.

SØG HJÆLP

Nedenfor kan du læse fakta om selvmord og viden om, hvordan du søger hjælp: 

2254 mænd og 792 kvinder valgte i årene fra og med 2010 til og med 2014 at tage deres eget liv. Det er godt 600 selvmord om året.

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

Kilde: Livslinien, Efterladte.dk
Powered by Labrador CMS