Teenager dømt for knivdrab

Retten i Randers finder 16-årig dreng skyldig i at have knivdræbt en 15-årig dreng ved Grenaa Station

Udgivet

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

En 16-årig dreng blev fundet skyldig i knivdrab på en 15-årig ved Grenaa Station. Drabet skete efter en konfrontation, hvor den ældre dreng brugte en medbragt dolk.

Den dømte, som var 15 år på gerningstidspunktet, erkendte grov vold med døden til følge, men nægtede drabsintention. Han forklarede, at knivstikkeriet skete i selvforsvar efter at have modtaget slag.

Hændelsen fandt sted under en aftale om at mødes, efter den yngre dreng havde beskyldt den ældre for en alvorlig forbrydelse. Konflikten eskalerede, hvilket tragisk førte til den 15-åriges død.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 16-årig dreng findes ved Retten i Randers skyldig i knivdrab på en 15-årig dreng ved Grenaa Station.

Den 15-årige dreng døde 26. november sidste år, efter at han var blevet ramt af et knivstik i brystet ved letbanestationen i Grenaa.

Var begge 15

Den tiltalte, der dengang ligeledes var 15 år, blev anholdt og sigtet for drab samme aften.

Drengen, der siden dengang er fyldt 16 år, erkendte sig ved retssagens begyndelse skyldig i grov vold med døden til følge.

Han nægtede at have haft til hensigt at dræbe den 15-årige, som han kendte.

Havde dolk med

Den tiltalte forklarede, at han indfandt sig ved stationen for at mødes med den 15-årige, som havde beskyldt ham for at voldtage en pige, som de begge kendte.

Den tiltalte havde taget en dolk med hjemmefra, som han efter eget udsagn havde tænkt sig at true med, hvis han blev angrebet.

Blev slået i hovedet

Da den 15-årige - ifølge den tiltaltes forklaring - gav ham et eller to knytnæveslag i hovedet, greb han sin kniv.

- Jeg panikker. Jeg trækker kniven og stikker ham, lød det fra den tiltalte.

Det kom under forklaringen frem, at han havde drukket juleøl og følte sig beruset forud for hændelsen på stationen.

En 15-årig dreng blev stukket ihjel, da han angiveligt havde slået en jævnaldrende i hovedet.
Powered by Labrador CMS