Tilstår: Slog halvsøster ihjel med grydelåg

27-årig mand dømt i grusom sag

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand dømt for vold med døden til følge

En 27-årig mand fra Farsø er blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for grov vold, der førte til hans halvsøsters død.

Han tilstod også blodskam og skal betale erstatning til de efterladte forældre.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 27-årig mand fra Farsø idømmes i Retten i Aalborg til anbringelse på psykiatrisk afdeling for grov vold med døden til følge mod sin 24-årige halvsøster, som døde i februar.

Det skriver TV2 Nord.

Manden har også tilstået en sigtelse om blodskam ved at have haft samleje med halvsøsteren. 

Det skulle have foregået i en periode forud for voldshændelsen.

Fik pisk med bruseslange

Sagen var berammet som en tilståelsessag, og han tilstod begge forhold.

Ifølge sigtelsen havde manden 25. februar i år tildelt sin halvsøster flere slag i hovedet og på kroppen med hånden og et støbejernsgrydelåg, spark i hovedet, mens hun lå ned, og pisk med en bruseslange.

Faldt ind i radiator

Ifølge sigtelsen lagde han også en bruseslange omkring halsen på hende og strammede til og skubbede hende, så hun faldt ind i en radiator.

Den 27-årige idømmes en anbringelsesdom på ubestemt tid.

Han skal desuden betale sagens omkostninger og 75.000 kroner til afdødes mor og 125.000 kroner til afdødes far.

Den dømte anker ikke dommen.

Powered by Labrador CMS