Toldere gør besynderligt fund

Et mystisk fund ledte til en politianmeldelse 

Det var noget af en fangst, der blev taget, da en hund gjorde opmærksom på en pakke i Københavns Lufthavn. 

Ét kilo hash

Der var en pakke med valnødder, som havde kurs mod Grønland, og som derfor måtte undersøges af tolderne. 

Inde i nødderne var ét kilo hash gemt, fortæller kontroldirektør i Toldstyrelsen Jeppe Kjærgaard. 

Kreative smuglere

-  Sagen er et meget illustrativt eksempel på, hvor kreative smuglerne er, og hvorfor bl.a. narkohundene er et virkelig effektivt værktøj, fortæller han. 

Sidste år beslaglagde tolderne 2,9 ton narko, hvoraf størstedelen af fangsterne var hash. 

Mere pakkepost

Narkosmugling sker i større grad gennem pakkepost. 

Sagen er nu overdraget til Grønlands Politi, lyder det fra Toldstyrelsen.

Sådan så det ud, da skallerne var blevet tømt for indhold.
Powered by Labrador CMS