Tophemmeligt retsmøde lørdag formiddag

Der er lørdag grundlovsforhør i Kolding, hvor anklageren vil anmode om dobbeltlukkede døre

Offentliggjort Sidst opdateret

Hemmelighedspræget retsmøde i Kolding

Retten i Kolding afholder et grundlovsforhør med dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ikke får indsigt i sigtelsens indhold.

Politiet ønsker ikke at give yderligere oplysninger om sagen, og det er uklart, hvor mange personer der er involveret.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Retten i Kolding afholder klokken 10.00 lørdag et grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil bede om dobbeltlukkede døre.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.

Dobbeltlukkede døre betyder, at også selve drøftelsen om, hvorvidt et retsmøde skal foregå for lukkede døre, skal være for lukkede døre.

Uvist, hvor mange det drejer sig om

Når der er dobbeltlukkede døre i et grundlovsforhør, betyder det, at offentligheden også afskæres muligheden for at få at vide, hvordan sigtelsen lyder.

Fordi anklagemyndigheden vil bede om dobbeltlukkede døre, ønsker politiet ikke at oplyse yderligere om sagen.

Altså vides det ikke, om det er en enkelt eller flere personer, der fremstilles, eller hvad sagen drejer sig om.

Powered by Labrador CMS