Tragedie: Ægtepar fundet døde

Et ældre ægtepar, som boede i et rækkehus, har mistet livet i forbindelse med en brand i Hørsholm

Udgivet Opdateret

Et ældre ægtepar er afgået ved døden i forbindelse med en brand i et rækkehus i Hørsholm lørdag morgen.

Det oplyser Daniel Cunneely, som er vagtchef hos Nordsjællands Politi, lørdag formiddag.

- Der er røgfyldt, da man kommer derned, og der finder man de to beboere døde på adressen, siger han.

De afdødes pårørende er underrettet, uddyber han.

Branden blev anmeldt klokken 07.46 lørdag morgen.

Ukendt brandårsag

Lørdag formiddag er branden slukket.

Politiet kan for nuværende ikke udtale sig om en brandårsag, men det er man ved at undersøge.

Umiddelbart tyder det ikke på, at der er sket en kriminel handling.

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner:

Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2.

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød. 

Kilde: Nordsjællands Politi
Powered by Labrador CMS