Tre biler i uheld: En stukket af

Politiet til stede ved et uheld i Esbjerg

Udgivet Opdateret

Tre biler er torsdag formiddag banket sammen i lyskrydset mellem Golfvej og Gl. Vardevej i Esbjerg. 

Føreren af den ene bil, der er kørt galt, løber derefter ind i skoven, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Newsbreak.dk. 

- Og det er ham, vi er ude at lede efter, siger vagtchefen. 

Var det en biljagt?

- Vi har ikke været involveret i hvert fald, så meget kan jeg sige. Han vælger at stikke af.

En yngre mand

Politiet ved godt, hvorfor han stak af, men det ønsker de ikke at oplyse til pressen. 

- Men vi ved, hvem, der har kørt bilen, så vi mangler sådan set bare at finde ham, siger vagtchefen. 

Der er tale om en yngre mand fra årgang 94´. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 10.23.

Til B.T. oplyser politiets kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel, at en person blev kørt på hospitalet, men vedkommende er ikke kommet alvorligt til skade. 

Tre biler kørte torsdag formiddag sammen ved et lyskryds i Esbjerg. En person er stukket af.
Tre biler kørte torsdag formiddag sammen ved et lyskryds i Esbjerg. En person er stukket af.
Powered by Labrador CMS