Tvinger kæreste til toiletbesøg for åben dør

Kvinde fanget i psykisk mareridt med 33-årig mand

Udgivet

En 33-årig mand er onsdag fundet skyldig i psykisk vold mod sin daværende samleverske i Jyllinge ved Roskilde.

Det skriver anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland på X.

Manden ville i et og alt kontrollere kvindens mindste bevægelse.

Tog hendes telefon

Manden fik hende til at blive i sit hus.

Han tog kontrol over hendes telefon.

Den 33-årige fik kvinden til at gå på toilet for åben dør.

Og for at være helt sikker på, at han altid vidste, hvad hun lavede, forlangte han, at hun skulle med ham på arbejde.

Stoppede uddannelse

Som følge af mandens maniske kontrol valgte kvinden at stoppe på sin uddannelse.

Den 33-årige blev i dag idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.

Han ankede dommen på stedet, skriver anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland på X.

Powered by Labrador CMS