Tyvebander på Roskilde har én ting til fælles

En nation bon'er ud i døgnrapporten

Offentliggjort

Personer fra særligt én nation går igen i Midt- og Vestsjællands sidste Roskilde Festival-døgnrapport for i år.

Det handler om tyverier, og i langt de fleste sager er gerningsmændene fra Rumænien.

Nedenfor opremser vi politisager med rumænsk medvirken fra lørdag formiddag til søndag morgen:

Stjal pavilloner

Klokken 09.40 lørdag fik politiet en anmeldelse om, at tre pavilloner tilhørende Roskilde Festival befandt sig i en ulåst varebil på rumænske nummerplader. De tre pavilloner blev udleveret til festivalen. Varebilens ejer var ikke til stede.

Klokken 12.45 blev fire af festivalens pavilloner genudleveret til festivalen, efter at de blev fundet i en varebil fra Rumænien.

Klokken 14.15 blev flere borde tilhørende Roskilde Festival fundet sammen med en 41-årig mand fra Rumænien. Manden mistænkes for at have samlet bordene sammen med henblik på at fjerne dem fra festivalområdet.

Diverse tyvekoster

Klokken 15.57 anmeldte en virksomhed, der udlejer soundbokse, at en af deres kunder havde fået stjålet en soundboks på festivalen. Via gps kunne soundboksen spores til en varebil på svenske nummerplader.

Kort tid efter ankom en 26-årig kvinde og en 38-årig mand fra Rumænien til varebilen.

Ud over soundboksen indeholdt varebilen diverse andre tyvekoster i form af elektronik, der er stjålet fra campingområdet, bl.andt andet endnu en soundboks, en kamerataske, en højtaler, airpods, earpods og en megafon. 

Derudover var de to rumænere i besiddelse af en boltsaks. Varebilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og de to rumænere blev anholdt og sigtet for tyveri. De forventes fremstillet i grundlovsforhør søndag eftermiddag.

Soundboks og pung

Klokken 03.22 natten til søndag blev en 18-årig mand fra Rumænien sigtet for tyveri.

Han kom gående med en trækvogn med en presenning over, der viste sig at dække over en soundboks.
Den 18-årige rumæner var desuden i besiddelse af en pung med forskellige rejsekort og id-kort, som ikke tilhører ham selv.

Alle effekter blev beslaglagt af politiet, og manden er tilbageholdt, mens sagen behandles af politiet.

Klokken 06.16 søndag morgen anmeldte et vidne, at flere personer fra Rumænien var i gang med at tømme telte for indhold, blandt andet festivalstole og fodbolde samt diverse andre effekter.
Dette medførte, at personerne blev bortvist fra pladsen og fik klippet deres armbånd.

Powered by Labrador CMS