Ung kvinde sparker vagt i kuglerne

Går amok i storcenter

Udgivet Opdateret

Et bizart drama udspillede sig i Næstved Storcenter mellem en kvindelig butikstyv og en vagtmand torsdag aften. 

Da vagter tilbageholdt den 23-årige kvinde, som de mistænkte for butikstyveri, endte en diskussion om en telefon med, at kvinden så rødt. 

Hun nikkede en af vagterne en skalle. Og ikke nok med det så sparkede hun ham også i skridtet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Det fandt betjentene 

Da den unge kvinde blev anholdt, fandt betjentene flere smykker fra én butik i centret og et par stykker tøj fra en anden. 

Kvinden, der kommer fra Vordingborg, blev sigtet for butikstyveri og vold, og hun blev taget med til politistationen i Næstved. 

En ung kvinde gik amok på en vagt. Hun nikkede ham en skalle og sparkede ham i skridtet.
En ung kvinde gik amok på en vagt. Hun nikkede ham en skalle og sparkede ham i skridtet.

SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS POLITI

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Lokalpolitistationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Maribo.

Næstved er hovedstationen i politikredsen.

Der bor ca. 390.000 borgere i kredsen.

Antallet af medarbejdere i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er cirka 770. Antallet er fastsat efter politikredsens størrelse, indbyggertallet, sagsantallet og arbejdsopgaver i øvrigt.

Powered by Labrador CMS