Ung mand hårdt kvæstet

Brand på skolehjem i Grenaa

Udgivet Opdateret

Tirsdag aften er der udbrudt  brand på et skolehjem i Grenaa, hvor en person er kommet til skade.

Det oplyser Flemming Lau, som er vagtchef ved Østjyllands Politi, ifølge Horsens Folkeblad.

- Vi er massivt til stede for at få afklaret, hvad det her handler om, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om brand klokken 20.05.

Brand på skolehjemmet i Grenaa
Brand på skolehjemmet i Grenaa

Ifølge Horsens Folkeblad er en lægehelikopter også ankommet til stedet.

Beredskab & Sikkerhed, som er beredskabet i området, skriver på Twitter klokken 21.12 tirsdag aften, at det arbejder på stedet. Det oplyser også, at branden er under kontrol.

Ung mand kommet til skade

- En 19-årig ung mand er kommet til skade i forbindelse med branden. Han blev efterfølgende fløjet til hospitalet til behandling for en hel del brandskader, siger vagtchefen, ifølge Ekstra Bladet.

Politiet formoder, at branden er opstået på et værelse på kollegiet.

Newsbreak.dk har gentagne gange forsøgt at få kontakt med Østjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS