Ung mand lå to timer på tag

Han var både våd og kold

Brandfolk måtte søndag morgen hjælpe en ung mand ned fra et tag i Haderslev.
Brandfolk måtte søndag morgen hjælpe en ung mand ned fra et tag i Haderslev.
Udgivet Opdateret

Brandfolk - og en drejestige - fra Brand & Redning Sønderjylland blev søndag morgen kaldt ud til Smedegade i Haderslev.

- En ung mand var kravlet op på taget, siger Henrik Nielsen, indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, til Newsbreak.dk.

Her lå han oven på en kvist - i tredje sals højde. Her havde han ligget en rum tid.

- Han sagde selv et par timer, siger Henrik Nielsen.

De timer havde gjort den unge mand både kold, våd - og noget forkommen.

Han blev tjekket - og tildækket - af ambulancepersonale.

- De tog ham ikke med, han fejlede ikke noget - udover at være kold og våd, siger indsatslederen.

Der er intet om, hvorfor - eller hvordan - han endte på taget.

Brand & Redning Sønderjylland blev tilkaldt klokken 07.32.

Powered by Labrador CMS