RIGSPOLITICHEF:

-Vi var for langt væk til at skyde droner ned

Politiet har tidligere meldt ud, at droner ikke blev skudt ned på grund af fare for, hvor de landede

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet kunne ikke skyde droner ned

Politiet var ikke tæt nok på til at skyde droner ned, ifølge rigspolitichef Thorkild Fogde.

Efterforskningen har fokuseret på indsamling af data og vidneforklaringer for at identificere droneoperatørerne.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politiet var ikke tæt nok på til at skyde droner ned, fortæller rigspolitichef Thorkild Fogde på et pressemøde om den seneste tids droneaktiviteter.

- For at man kan skyde en drone ned, er man nødt til at komme tæt nok på til at gøre det. Det var politiet ikke, sagde han på pressemødet.

Rigspolitichefen kunne dog løfte sløret en anelse for, hvad politiet har gjort for at komme nærmere, hvem der står bag dronehændelserne.

- Ligger ikke på den lade side

- Politiets efterforskning har brugt de sidste syv dage på at indsamle teledata, radardata, skibsdata, vidneforklaringer og overvågning fra luften. Det er ikke sådan, at vi ligger på den lade side, sagde Thorkild Fogde ved mødet.

Det har tidligere lydt fra politiet, at man ikke har skudt droner ned af hensyn til en risiko for personer og hjem på landjorden.

-Farligt, når de falder ned

Adspurgt hvorfor politiet ikke skød de droner ned, der blev registreret over Københavns Lufthavn mandag i sidste uge, svarede politiinspektør ved Københavns Politi Jens Jespersen:

Der blev orienteret om den seneste tids dronehændelser ved et pressemøde mandag eftermiddag, hvor blandt andre rigspolitichefen, Thorkild Fogde, deltog.

- Det er nogle temmelig store droner, som man skal bringe ned et sted, hvor der er fly med mennesker og brændstof i og beboelse på flere sider af lufthavnen, sagde han til TV 2 i sidste uge.

Ved ikke, hvor de kommer fra

Ud over at komme med en forklaring på de udeblevne nedskydninger af droner fortalte myndighederne også på pressemødet, at de fortsat ikke kan sige, hvor dronerne kom fra.

- Vi er ikke kommet så tæt på, at vi kan sige, hvor dronerne kom fra.

- Der er intet, vi hellere ville have, end at denne efterforskning havde produceret meget håndfaste resultater, men det har den desværre ikke, sagde rigspolitichefen.

Den udmelding blev bakket op af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

- Vi kan ikke gøre mere, end vi gør i øjeblikket. Det er noget, som både PET (Politiets Efterretningstjeneste, red.) og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) undersøger, sagde ministeren.

Powered by Labrador CMS