Mand kørt væk i ambulance med politieskorte

Politiet efterforsker søndag aften alvorlig hændelse

Udgivet Opdateret

Politiet rykkede søndag aften ud til Aalborg Vestby omkring Suensonsgade.

Det skyldes, at en mand er blevet stukket med kniv i en lejlighed.

Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

- Hans tilstand er stabil. Vi efterforsker sagen som et opgør i det kriminelle miljø i Aalborg, står der

Kørt væk i ambulance

Tidligere søndag fremgik det, at politiet var tilstede omkring adressen.

Vidner har beskrevet over for TV 2 Nord, at en person blev kørt væk fra stedet i ambulance med politieskorte.

En mand er søndag aften stukket ned med kniv i Aalborg - han er kørt væk i ambulance med politieskorte.

Mere information giver politiet ikke.

- Hvis man har observeret noget mistænkeligt i området omkring klokken 17.30, så ring 114, lyder opfordringen.

Nordjyllands Politi vender tilbage, når der er nyt i sagen, lyder det på X.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi



Powered by Labrador CMS