To unge i soloulykke

Den 19-årige var passager i en bil, der blev ført af den 23-årig mand. Uheldet skete i Hjørring

Udgivet Opdateret

En 19-årig mand er lettere tilskadekommet efter et solouheld på Mølgårdsvej i Hjørring.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen søndag morgen.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet lige før klokken 23 lørdag aften.

Den 19-årige var passager i en bil, der blev ført af en 23-årig mand, som ikke er kommet nævneværdigt til skade.

Den 19-årige blev fragtet til traumeafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Men hans skader viste sig ikke at være så alvorlige som frygtet.

De pårørende er underrettet.

Undersøger hastighed

Uheldet skete, da de to kom kørende i en kurve på vejen.

De nærmere årsager er dog endnu ukendt.

- Vi har en formodning om, at hastighed spiller ind, siger Jesper Sørensen.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi

Omstændighederne skal nu undersøges nærmere.

- Vi har en bilinspektør samt en patrulje og indsatsleder på stedet for at undersøge forholdene, siger Jesper Sørensen.

Uheldet skete, da de to kom kørende i en kurve på vejen. De nærmere årsager er dog endnu ukendt. (Arkivfoto).

Standard i alvorlige ulykker

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Det er standard praksis i sådanne sager at undersøge, om alkohol eller euforiserende stoffer har været indblandet.

Powered by Labrador CMS