Vildt fund på ejendom

Nu bliver det hele taget fra ham

Udgivet Opdateret

En 77-årig mand er blevet idømt to år og tre måneders fængsel for ulovlig besiddelse af 31 våben, flere magasiner og 1208 forskellige stykker ammunition af forskellig type.

Det har Retten på Bornholm afgjort onsdag, skriver TV 2 Bornholm.

To år af den samlede dom et betinget, mens tre måneder er ubetinget.

Fundet på ejendom

Manden har ifølge mediet blandt andet opbevaret to halvautomatiske rifler, en hjemmebygget pistol og en pistol lavet af et bukket jernrør.

Manden kommer næppe til ar skyde igen.

Våben og ammunition blev fundet rundt om på mandens ejendom, da politiet fandt dem.

Manden blev anholdt den i slutningen af august sidste år anholdt og sigtet for våbenbesiddelsen. Manden har ifølge TV 2 Bornholm afvist anklagerne om, at våbenlageret var ulovligt og uforsvarligt opbevaret.

Konfiskeret

I retten forklarede han ligeledes, at han har stort kendskab til våben gennem sin tid som jæger, soldat, våbenmester og indehaver af en skydebane.

Som en del af dommen bliver mandens våben og ammunition konfiskeret.



Powered by Labrador CMS