Smaskforelsket stjerne dropper tradition

- Vi har resten af livet til det, siger den 23-årige skuespillerinde Andrea Heick Gadeberg, som sidste sommer blev forlovet med kæresten Robert

Bryllupsklokkerne kimer for den 23-årige skuespillerinde Andrea Heick Gadeberg. (Arkivfoto).
Bryllupsklokkerne kimer for den 23-årige skuespillerinde Andrea Heick Gadeberg. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Sommersolen skinnede om kap med forlovelsesringen, da den fremadstormende skuespillerinde Andrea Heick Gadeberg i juni kunne fortælle, at kæresten Robert havde været på frierfødder efter fem års forhold.

Og selv om bryllupsklokkerne kimer, så kimer de

i det fjerne. Det fortæller den vordende brud på den røde løber til uddelingen af Robert Prisen lørdag aften i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

- Det går stille og roligt, fortæller Andrea Heick Gadeberg om bryllupsplanerne.

- Vi tager det lidt en dag ad gangen og har ikke sådan travlt. Men det er stadig på plakaten. Det skal ske på et tidspunkt, forsikrer hun.

Følger ikke traditionen

Selv om traditionen foreskriver, at brylluppet skal stå senest et år efter en forlovelse, så har Andrea Heick Gadeberg og kæresten Robert ikke tænkt sig at følge den.

Når Andrea Heick Gadebergs kæreste, Robert, gifter sig med den unge skuespillerinde, får han også en kendt svigermor. Andrea Heick Gadeberg er nemlig datter af sanger- og skuespillerinde Trine Gadeberg. (Arkivfoto).
Når Andrea Heick Gadebergs kæreste, Robert, gifter sig med den unge skuespillerinde, får han også en kendt svigermor. Andrea Heick Gadeberg er nemlig datter af sanger- og skuespillerinde Trine Gadeberg. (Arkivfoto).

- Det betyder ikke mere, om det er nu, eller om det er om fem år. Så på den måde har vi ikke travlt, siger hun og fortsætter:

- Vi har resten af livet til det, og der er andre tidspunkter, der passer bedre. Det handler mere om, hvornår man lige har tid til det til at gøre det, som man gerne vil gøre det.

Den 23-årige skuespillerinde har nemlig haft forrygende travlt, siden hun i 2020 fik sit helt store gennembrud i "Retfærdighedens ryttere", som også indbragte hende en Robert-statuette i kategorien Årets Kvindelige Hovedrolle.

Siden har hun medvirket i TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen" og i Netflix-serien "Chosen".

Kort om Andrea Heick Gadeberg

Navn: Andrea Heick Gadeberg

Født: 24. november 1998

Hendes mor er den kendte skuespiller Trine Gadeberg

Powered by Labrador CMS