Familie i chok: Godsejer pludselig død

Godsejer Hans Ditlev Christoffer Berner blev kun 55 år

Udgivet Opdateret

Familien er i chok, efter at godsejer Hans Ditlev Christoffer Berner fra Langesø Slot ved Morud på Fyn, pludselig er afgået ved døden. Han blev 55 år.

Ifølge Fyens Stiftstidende oplyser Langesø Fondet fredag om dødsfaldet i en pressemeddelelse.

- Det er med meget stor sorg, at Langesø Fondet og Langesø Golf A/S har modtaget meddelelse om vores bestyrelsesformand, Hans Berners, alt for tidlige bortgang, lyder det i pressemeddelelsen.

Drev Langesø Golf

Godsejeren var bestyrelsesformand for Langesø-fondet, der driver Langesø Slot og de tilhørende skovarealer, der primært beskæftiger sig med produktion af juletræer. 

Han drev desuden Langesø Golf.

Torsdag middag blev der afholdt møde med bestyrelsen for Langesø-Fondet. Her blev der oplyst om formandens død, skriver fyens.dk.

I pressemeddelelsen udtaler Hans Berners søn, Adam Berner følgende:

- Det pludselige tab af Hans er ikke alene et stort personligt tab af min far og mentor, det er også et stort tab for Langesø Gods, som har mistet en energisk og entusiastisk daglig leder. Min fars død har efterladt alle i stort chok.

Godsejer Hans Ditlev Christoffer Berner er pludselig død. Han blev 55 år.
Godsejer Hans Ditlev Christoffer Berner er pludselig død. Han blev 55 år.
Powered by Labrador CMS