Stjerne død på sin fødselsdag

Paul Herman blev præcis 76 år gammel

Udgivet Opdateret

Den amerikanske filmstjerne Paul Herman er gået bort.

Han døde tirsdag den 29. marts og således på dagen, hvor han fyldte 76 år.

Det skriver flere internationale medier.

Med i flere store produktioner

Paul Herman er ikke mindst kendt for sin medvirken i TV-serien 'The Sopranos', der over 86 afsnit kørte i seks sæsoner indtil den sluttede i juni 2007.

Andre vil også huske ham for roller i 'Goodfellas', 'The Irishman', 'Once Upon a Time in America', 'American Hustle' og flere andre store filmproduktioner.

Aktiv til det sidste

Senest var Paul Herman en del af castet i den nye actionfilm 'Street Justice', der endnu ikke har haft premiere.

Paul Herman, nummer to fra højre, ses her sammen med castet på filmsuccessen 'American Hustle', der vandt 'The Ensemble Performance Award' i 2014.
Paul Herman, nummer to fra højre, ses her sammen med castet på filmsuccessen 'American Hustle', der vandt 'The Ensemble Performance Award' i 2014.

Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort.

Powered by Labrador CMS