TV2-vært i voldsom ulykke: Sådan går det nu

Simi Jan har det godt efter omstændighederne ovenpå sin ulykke

Simi Jan er kommet på højkant igen efter bilulykken i Afghanistan
Simi Jan er kommet på højkant igen efter bilulykken i Afghanistan
Udgivet Opdateret

TV2's udenrigskorrespondent har det godt igen, efter at hun var involveret i et frontalt sammenstød i bil i Afghanistan.

Det siger hun til Billed-Bladet i forbindelse med optagelserne til TV2's program "De største øjeblikke".

- Jeg har det godt, for jeg er jo i live. Jeg har blå knæ, men det kan man ikke se under strømpebukserne, lød det til Billed-Bladet fra TV 2 -korrespondenten, som tilføjede:

- Det er nogle dage siden nu, for ellers ville jeg ikke stå her i dag. Og nu ser jeg frem til at tage den lidt mere med ro.

Ramt af bil med 10 personer

Nyheden om Simi Jans ulykke kom ud tidligere på måneden, og her fremgik det, at der sad 10 person i bilen, der påkørte hende.

- En lille dreng på omkring fem år var i chok og begyndte at græde. Hans mor blødte i hovedet og foden. En anden kvinde blødte ved næsen, skrev hun i et opslag på Facebook.

Da der ingen ambulancer var i området, endte hun med at finde et medicin-kit frem og hjælpe dem, der var kommet til skade selv.

Powered by Labrador CMS