15-årig i livsfare: 16-årig fængslet
15-årig var i livsfare efter knivstikkeri Esbjerg. En 16-årig dreng er fængslet i sagen
En 16-årig dreng er lørdag blevet varetægtsfængslet efter et knivstikkeri i Esbjerg fredag aften, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Offeret i sagen – en 15-årig dreng var ifølge politiet i livsfare efter knivstikkeriet, som skete på Manøgade i Esbjerg omkring klokken 22, skriver TV Syd.
Det har lørdag ikke været muligt at komme i kontakt med vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, og det er derfor uvist, hvad den 15-åriges tilstand er.
Indlagt på traumecenter
Vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politioplyste natten til lørdag til TV Syd, at den 15-årige var blevet indlagt på traumecentret på Odens Universitetshospital, og at han var alvorligt såret.
Vagtchefen oplyste desuden, at den 16-årige var blevet sigtet for drabsforsøg.
Den 16-årige er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger.