15 guldgravere skyllet i døden

Der var tilsyneladende tale om en ulovlig konstruktion. Kollapset efterforskes nu som en kriminalsag.

Udgivet Opdateret

Voldsom nedbør fik lørdag en dæmning syd for den Sibirske by Krasnoyarsk til at kollapse. Det fik enorme vandmasser til at fosse hen over en lejr beboet af guldgravere og tog flere med sig. Ifølge Aftonbladet er 15 personer bekræftet døde og yderligere seks er fortsat meldt savnet.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, meddelte allerede samme dag, at alle nødvendige ressourcer ville blive sat ind for at hjælpe de lokale myndigheder med håndteringen af katastrofen.

Artiklen fortsætter under videoen

Dæmningen er ifølge de lokale myndigheder blevet opført ulovligt, og kollapset efterforskes derfor som en kriminalsag.

– Anlægget var hjemmelavet, og jeg tror konstruktionen brød med samtlige, tænkelige regler, der findes for den slags, har en talmand fra de lokale myndigheder udtalt.

Tre personer hos mineselskabet, der arbejder i området, blev søndag arresteret i forbindelse med sagen. Det drejer sig angiveligt om virksomhedens administrerende direktør, en site-manager og den lokale formand.

Powered by Labrador CMS