16-årig dreng krænker ni-årig med intime billeder

Betinget fængselsstraf til teenage-dreng.

Drengen sendte intime billeder til den ni-årige via Snapchat. Nu har han fået en dum. Foto: Screenshot.
Udgivet Opdateret

En 16-årig dreng er ved Retten i Hjørring idømt 14 dages betinget fængsel for at have blufærdighedskrænket en ni-årig pige.

Det skriver Nordjyske.

Drengen havde sendt intimt billede over Snapchat til pigen, hvilket fik hendes far til at gå til politiet.

Drengen fik også beslaglagt sin iPad. Her havde han ‘upassende fotos af personer under 18 år’ i sin Dropbox. Det blev også til et forhold.

Havde ikke tænkt sig om

I retten forklarede han ifølge Nordjyske, at han ikke havde tænkt sig om, og at han i dag godt kan se, at det var dumt.

Udover den betingede fængselsdom blev den 16-årige også pålagt at betale en erstatning på 5000 kroner til pigen.

Han modtog dommen.

Powered by Labrador CMS