17 millioner kroner rigere: Køber frihed

En kvinde fra Sydsjælland er blevet 17 millioner kroner rigere efter et opkald fra Danske Spil.

En kvinde fra Sydsjælland er blevet 17 millioner kroner rigere efter hun har vundet en Joker-gevinst. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Danske Spil har haft problemer med at få fat på vinderen af den 17-millioner store Joker-gevinst, men efter flere opkald lykkedes det endelig at overraske vinderen.

Vinderen, en kvinde i halvtredserne fra Sydsjælland, fik meldingen på ferie med familien.

Irriterende sælger

Over flere dage havde Danske Spils Kundecenter forsøgt at få fat i vinderen af 17.308.750 kroner stor præmie, som blev vundet i Joker-spillet. Men efter flere opkald tog vinderen endelig telefonen.

Men der var en god grund til, at hun havde udskudt samtalen. Hun var nemlig overbevist om, at det var en telefonsælger, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Overraskelse på ferien

Da hun fattet røret, havde hun gjort sig klar til en ordentlige skideballe, fordi hun ikke havde lyst til at tale med en telefonsælger på sin ferie.

– Jeg er simpelthen så ked af, at jeg nærmest fik skældt den unge mand fra Kundecenteret ud. For selvom jeg fandt ud af, det ikke var en sælger, så troede jeg jo heller ikke lige på, hvad han sagde med det samme. Men da han fik mig overbevist, måtte vi da lige køre ind på en rasteplads og skrige og hoppe rundt, siger vinderen i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under videoen

Efterfølgende brugte vinderen og hendes familie ferien på at diskutere, hvad de mange summer, som hun havde vundet, skulle bruges på.

Vil have frihed

Udover små ting som at vinderen skal have en ny telefon, så har hun og familien talt om at bruge pengene på at få mere frihed.

– Vi har talt meget om, at vi gerne vil bruge pengene på at købe os frihed. Ikke at vi vil sige op på vores arbejde, for vi vil gerne have noget at stå op til – og i det hele taget se nogle andre voksne mennesker i hverdagen. Men måske kan man gå ned i tid – og gå på pension tidligere, siger vinderen i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS