27-årig dræbt i slagsmål: Mand anholdt tæt på gerningsstedet

Ifølge politiet kan der være tale om et internt opgør i det kriminelle miljø.

Foto: Local Eyes.
Udgivet Opdateret

Betjente fra Nordjyllands Politi har lørdag aften anholdt en 24-årig mand i forbindelse med det slagssmål, der kostede en 27-årig mand livet i Vejgaard i Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Se mere video hos Local Eyes.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få kontakt til Nordjyllands Politi for at få oplyst, hvorvidt den 24-årige er sigtet i sagen. Sikkert er det dog, at den 24-årige har bopæl i Aalborg, og at han blev anholdt i nærheden af gerningsstedet klokken 18.25.

Køller og knive

Politiet modtog anmeldelse om slagssmålet 18.03. Slagssmålet opstod efter, at flere personer havde påkørt hinanden. I forbindelse med slagsmålet blev der brugt både køller og knive, og den 27-årige blev ramt af flere knivstik. 18.49 fik politiet melding om, at manden var død af sine kvæstelser.

Flere områder i Vejgaard blev afspærret for at give politiet arbejdsro. Foto: Local Eyes.
Flere områder i Vejgaard blev afspærret for at give politiet arbejdsro. Foto: Local Eyes.

Flere områder omkring gerningsstedet har været afspærret, der har sikret politiets betjente og teknikere arbejdsro. Hjemmeværnet har deltaget i dette arbejde, og i pressemeddelelsen skriver politiet, at borgere i området kan forvente at se en del til uniformerede betjente i den kommende tid.

Politiets opgaver

Politiets arbejde forløber i flere spor. Dels skal den 24-årige anholdtes rolle i sagen klarlægges. Dels leder politiet fortsat efter flere af de personer, der deltog i slagsmålet. Derudover skal der sikres spor og beviser, og det skal alt sammen være med til at klarlægge hele hændelsesforløbet.

”Vi forfølger flere spor, men af hensynet til vores efterforskning kan jeg ikke komme det nærmere,” siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov i pressemeddelelsen. Her bliver det også understreget, at borgere i området ikke skal være bekymrede for at færdes udenfor.

Det er for nu ikke sikkert, hvad der faktisk var årsag til, at det store slagsmål brød ud. Ifølge Anders Uhrskov viser politiets efterforskning, at der er tale om et internt opgør i det kriminelle miljø.

Powered by Labrador CMS