30 års politiske næser

Næser er bestemt ikke en sjældenhed i dansk politik. Her er et overblik over de vigtigste politiske næser gennem de seneste 30 år:

Troels Lund Poulsen (V)

Venstres tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen får en næse for sin rolle i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag. Han blev ellers frikendt af Skattesagskommissionen for mistanken om at have lækket Thornings fortrolige skatteoplysninger til pressen.

Annette Vilhelmsen (SF)

SFs daværende formand og socialminister Annette Vilhelmsen fik i december 2013 en næse efter et tre timer langt samråd. På samrådet kom det frem, at Socialministeriet trods ministerens forsikringer om det modsatte havde ydet særbehandling til Huset Zornig, inden ministeriet bevilgede huset en million kroner fra en pulje til projekter for socialt udsatte.

Læs også – Flertal giver Troels Lund Poulsen en næse

Martin Lidegaard (R)

Det var en »rigtig stor næse«, som et enigt Klima- og Energiudvalg i maj 2013 gav klima- og energiminister Martin Lidegaard efter et samråd om solcellesagen. Sagen drejede sig blandt andet om, hvorvidt Martin Lidegaard vidste, at der var et hul i solcelleloven, inden han vedtog den.

Lars Løkke Rasmussen (V)

Statsrevisorerne tildelte i juni 2009 daværende statsminister og tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen en stor næse for at have overbetalt de private sygehuse.

Kristian Jensen (V)

Venstres tidligere skatteminister Kristian Jensen fik i juni 2010 en næse for ikke at have nedbragt borgernes og virksomheders gæld til det offentlige efter fusionen mellem de statslige og kommunale inddrivelsesmyndigheder i 2005. Også i 2009 fik han »en næse« for i strid med grundloven havde igangsat dele af skattereformen, allerede inden de var vedtaget i Folketinget.

Rikke Hvilshøj (V)

I maj 2007 fik integrationsminister Rikke Hvilshøj en næse af samtlige partier i Folketinget, fordi en ny lov om afviste asylansøgere var blevet hastet igennem på to uger.

Søren Gade (V)

Forsvarsminister Søren Gade fik i juli 2006 en næse for at have givet en kritisk chef mundkurv på. Gade blev så utilfreds med, at Beredskabsstyrelsens skolechef, Bjarne Kjems, kritiserede regeringens planer for et terrorberedskab, at han krævede, at skolechefen skulle afgive en loyalitetserklæring.

Flemming Hansen (K)

I april 2006 fik den konservative trafikminister Flemming Hansen en næse på grund af ledelsesmæssige problemer og manglende tilsyn i Banedanmark samt mangelfulde oplysninger til Folketingets Finansudvalg.

Lars Barfoed (K)

Forbrugerminister og tidligere konservativ formand Lars Barfoed blev i april 2006 tildelt en næse for gentagne svigt i fødevarekontrollen og misinformation af Folketingets Fødevareudvalg. Også i august 2005 fik Barfoed en næse for sin håndtering af sagen om Aldi-kædens markedsføring af den såkaldte multivitaminjuice.

Hans Christian Schmidt (V)

Miljøminister Hans Christian Schmidt fik i december 2003 en næse af Folketingets Ombudsmand for at tildele Sommersted Skole penge fra en pulje under Miljøministeriet, da han selv tidligere havde været viceskoleinspektør på skolen.

Thor Pedersen (V)

I januar 2003 fik finansminister Thor Pedersen en næse af et flertal i Folketinget, fordi han stik imod lovgivningen ikke havde overholdt bopælspligten på sin gård i Rørvig.

Poul Nyrup Rasmussen (S)

I marts 2000 fik daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen en næse, fordi han ikke havde rådført sig med Udenrigspolitisk Nævn, før han på Danmarks vegne sagde ja til at gå med i sanktionerne mod Østrigs højre-nationalistiske regering.

Uffe Ellemann-Jensen (V)

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fik tildelt en lang række næser, størstedelen på grund af fodnotepolitikken, hvor et flertal i Folketinget pålagde ham at tage forbehold i NATO-samarbejdet. Det brød Uffe Ellemann-Jensen sig mildest talt ikke om, og han valgte at kalde sine næser for »hædersnæser«.

Hans Engell (K)

Som forsvarsminister fik Hans Engell en næse af Ligestillingsrådet. Den Kongelige Livgarde skulle have en ny musikdirigent. Engell valgte en mand til posten, men Ligestillingsrådet mente, at ministeren havde overtrådt spillereglerne, fordi der var en kvinde, som var mere kvalificeret.

KILDE: Berlingske Research