75 år siden den mørkeste dag

Verden må forenes mod alle trusler og lægge nationalisme bag sig, sagde Hiroshimas borgmester ved ceremoni.

Udgivet Opdateret

Klokkerne ringede i Hiroshima, da 75-året for det første atomangreb i verdenshistorien torsdag blev markeret i den japanske by. Ceremonien var dog noget mindre end sædvanligt på grund af coronaviruspandemien, som fortsat raser verden over.

I en tale opfordrede byens borgmester verden til at gå imod nationalistiske tendenser og i stedet forenes i kampen mod alle former for trusler. Tusindvis af mennesker samles normalt i Fredsmindeparken i Hiroshima for at bede, synge og lægge små traner af papir som et symbol på fred.

Men denne gang var der kun adgang for overlevende fra atomangrebet og deres familier.

Af afgørende betydning

Betydningen af 75-året for angrebet, hvor op mod 140.000 mennesker blev dræbt, er så stor, at byen havde besluttet at afholde ceremonien på trods af coronavirus. Der var dog strenge restriktioner.

– Den 6. august 1945 ødelagde en eneste atombombe vores by. Dengang lød det, at intet vil vokse her i 75 år. Alligevel er Hiroshima kommet sig og er blevet et symbol på fred, sagde Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui.

Klokken var 08.15, da det amerikanske B-29 bombefly “Enola Gay” kastede den 4,5 ton tunge bombe på byen, hvor der boede 350.000 mennesker.

Afsluttede krigen

Ud over det voldsomme dødstal har tusindvis kæmpet med sygdomme og skader efterfølgende.

Torsdag, lige netop på det tidspunkt, hvor bomben eksploderede, stod de fremmødte i stilhed, mens cikaderne sang, og Hiroshimas fredsklokke ringede.

– Da influenzapandemien ramte verden i 1918 for et århundrede siden, tog den livet af over ti millioner og terroriserede folk, fordi verdens nationer ikke kunne samles efter Første Verdenskrig for at imødegå truslen, sagde Matsui.

– En efterfølgende nationalistisk bølge førte til Anden Verdenskrig og atombomberne. Vi må aldrig lade vores smertefulde fortid gentage sig. Civilsamfundet må afvise selvcentreret nationalisme og forenes mod alle trusler.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Little Boy og Fat Man

Få her fakta om bomberne, der dræbte hundredtusinder:

* USA smed den første atombombe i krig, Little Boy, over Hiroshima klokken 08.15 den 6. august i 1945.

* Formålet var at få Japan til at overgive sig i Anden Verdenskrig.

* B-29 bombeflyet “Enola Gay” udløste den 4,5 ton tunge bombe. Flyet var opkaldt efter moren til flyets pilot.

* Hiroshima var en vigtig industriby og militært center.

* Efter angrebet fik Japan tre dage til at overgive sig. Der kom ingen reaktion.

* USA smed en ny atombombe, Fat Man, over havnebyen Nagasaki 9. august.

* 15. august 1945 kapitulerede den japanske regering, og Anden Verdenskrig endte.

* Dødstallene fra bomberne anslås til omkring 140.000 i Hiroshima og 74.000 i Nagasaki.

Kilder: Den Store Danske, magasinet Historie, AFP.

Bomben i Hiroshima blev efterfulgt af bomben i Nagasaki 9. august, som umiddelbart dræbte 75.000 mennesker. Japan overgav sig seks dage senere, og Anden Verdenskrig var dermed ovre.

Så vildt er det

For en tre år siden regnede Videnskab.dk ud, hvor langt væk du skal for at undgå direkte skader fra en atombombe. Little Boy, der blev smidt over Hiroshima, indeholdt 15 kiloton TNT. Hvis en bombe på et megaton blev detoneret på Nørreport Station på en klar nat, ville man ifølge Videnskab.dk kunne blive blændet af varmestrålerne i Slagelse. Godt 80 kilometer væk i fugleflugt.

En atombombe på et megaton er langt mindre end mange af de atomvåben der findes i dag. Varmestrålerne er voldsomt farlige. De kan give livsfarlige tredjegradsforbrændinger otte kilometer væk.

Dernæst følger trykbølger, der inden for seks kilometer vil give en vindstyrke på 255 kilometer i timen og et tryk på cirka 180 ton på samtlige vægge i et to-etagers hus, skriver Videnskab.dk.

Sidst, men absolut ikke mindst, er der også selve den radioaktive stråling, der er kræftfremkaldende. Den er dog mest livsfarlig i zonen, hvor du inden da vil være blevet slået ihjel af varmestrålerne eller trykbølger.

Så den gode borgmester har da en pointe, når han beder om, at verden aldrig skal se endnu en atombombe i krig.

Powered by Labrador CMS