Advarer: Dobbelt så mange hunde bliver syge
Advarer alle hundeejere - antallet stiger
Antallet af hunde, som bliver forgiftet af snus eller nikotinposer er fordoblet på et år.
Sådan lyder det fra Agria Dyreforsikring.
Især i byen
- For fire-fem år siden var de få tilfælde af nikotinforgiftning, vi så oftest relateret til cigaretter, men i takt med at danskerne har taget de røgfrie nikotinprodukter til sig, og de efterladte snus- og nikotinposer er blevet en synlig del af især bybilledet, er risikoen for nikotinforgiftning blandt hunde steget markant, fortæller direktør hos Agria, Tine Stabell.
5,3 millioner om året
Hun fortæller ligeledes, at der er en mistanke om at antallet rent faktisk er højere, da det ikke er sikkert, at forgiftningerne bliver registreret med relation til nikotinposer.
En rapport fra DTU anslår, at 5,3 millioner nikotinposer bliver smidt i naturen hvert år - og her er der risiko for, at særligt hvalpe spiser dem, da er tilsat smagsstoffer.