Advarer hundeejere: Kan give luftvejsproblemer
Ved mistanke bør hundeejere straks kontakte en dyrlæge
Egeprocessionslarven udgør en stigende trussel for hunde i Danmark, advarer Agria Dyreforsikrings chefdyrlæge, Mogens Brix Koldkjær.
Larvens mikroskopiske, giftige fimrehår kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner og luftvejsproblemer hos hunde.
Hundeejere opfordres til at være opmærksomme på larvens tilstedeværelse, især i områder med mange egetræer.
Det skriver Agria Dyreforsikring.
Kontakt dyrelægen straks
For at beskytte hunde mod egeprocessionslarven anbefales det at undgå områder med egetræer, holde hunden i snor i risikoområder og vaske poter og pels efter gåture.
Symptomer på forgiftning inkluderer irritation i mund og hud, vejrtrækningsbesvær og alvorlige allergiske reaktioner.
Ved mistanke om kontakt med larven bør hundeejere straks kontakte en dyrlæge.