Advarer: Kosttilskud kan give alvorlige leverskader

En virksomhed, som er blevet politianmeldt flere gange, sælger sundhedsskadelige kosttilskud, lyder advarslen fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen advarer mod at købe produkter fra virksomheden www.bestforever.dk, da man risikerer alvorlige leverskader.
Fødevarestyrelsen advarer mod at købe produkter fra virksomheden www.bestforever.dk, da man risikerer alvorlige leverskader.
Udgivet Opdateret

Fødevarestyrelsen advarer nu forbrugere mod at købe kosttilskud fra hjemmesiden www.bestforever.dk

Virksomheden sælger nemlig sundhedsskadelige kosttilskud. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. 

Hjemmesiden markedsfører kosttilskuddene Forever Ginkgo Plus, Forever Multi Maca og Forever Garcinia Plus, som indeholder ulovlige og sundhedsskadelige planteingredienser. 

Kan skade leveren slemt

Det drejer sig om planteingredienserne Polygonum multiflorum Thunb., Tribulus terrestris og Garcinia Cambogia, som alle kan give alvorlige skader på blandt andet leveren.

Virksomheden, der er blevet politianmeldt ad flere omgange, fik i juli sidste år frataget retten til at sælge fødevarer, herunder kosttilskud.

Smid det ud

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt produkterne fra www.bestforever.dk til at smide dem ud.

Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan man på Fødevarestyrelsens hjemmeside se, om kosttilskuddet er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Powered by Labrador CMS