Ældre kvinde påkørt af tog – ville krydse sporene

En ældre kvinde er blevet fløjet til Rigshospitalet efter at være ramt af et tog.

Udgivet Opdateret

Nordsjællands Politi fik klokken 10.38 en anmeldelse om en togpåkørsel af en person på Helsinge Station.

– Det er en 82-årig kvinde, der er blevet ramt, fortæller Jesper Hansen, vagchef hos Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Det var angivelig fordi kvinden ville krydse sporene, og ikke fik set sig ordentlig for.

– Bommene var nede, siger Jesper Hansen, der også fortæller, at Helsinge Station er en endestation.

Kvinden blev ‘ramt yderligt’ som vagtchefen udtrykker det.

Alligevel var hendes kvæstelser så alvorlige, på trods af, hun var ved bevidsthed, at hun blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Hendes nøjagtige tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt, men ifølge Ekstra Bladet, der har talt med vidner til ulykken, blev kun kastet op i luften og fløj flere meter.

Ifølge sn.dk var togtrafikken midlertidig stoppet på stationen.

Powered by Labrador CMS