Afslører: Denne dag kommer PS5

Sony har i en pressemelding nu lagt frem, at Playstation 5 når at være med i juleræset.

Udgivet Opdateret

Den 12. november bliver dagen, hvor den i årevis ventede arvtager Playstation 5 bliver lanceret. Ikke overraskende, er det i god tid frem mod julesalget. Det bliver dog ikke denne dag muligt at købe den nye Sony-konsol i Danmark. Playstation 5 kommer i to varianter. Mere om det senere.

Først får syv “nøglemarkeder”, som Sony i en pressemeddelelse kalder dem, lov at prøve kræfter med den kommende maskine. Det er USA, Japan, Canada, Mexico, Australien, New Zealand og Sydkorea, hvor gamere kan boltre sig som de første.

De får lov at kunne more sig med en række spil, der alle vil være klar til udgivelsen af den nye konsol, skriver Jim Ryan, der er direktør i Sony Interactive Entertainment, der står bag Playstation. Astro’s Playroom er forudinstalleret, og så kan fire øvrige spil købes på dagen. Blandt andre et nyt Spider-Man-spil og endnu et spil om Sackboy, der blev kendt med PS3.

Som nævnt får konsollen ikke samme udgivelsesdag i Europa – herunder naturligvis Danmark. Her hjemme kan vi dog allerede få fornøjelsen fra den 19. november. Sony oplyser, at udvalgte steder allerede torsdag får muligheden for at stå for forudbestilling. Den er dog ikke til salg fra Playstations egen onlinebutik endnu.

Det skaber også lidt tvivl om prisen.

Hvad koster den?

Nu hvor Sony endelig har offentliggjort selve lanceringen er der lagt op til lidt af en konsol-dyst, som vi kender dem fra tidligere. Microsoft lancerer nemlig allerede 10. november sine bud på fremtidens gaming. Dets konsoller Xbox Series X og S skal dermed prøve kræfter med PS5.

Her kan prisen få afgørende betydning. Microsoft har satset benhårdt på så billigt et produkt som muligt uden at gå på kompromis med indmaden. Det kan tvinge Sony til at skrue lidt ned for prisen også.

Ifølge Playstations pressemeddelelse bliver den europæiske pris for en ny Playstation 5 med blu-ray-spildisk-drev 499,99 euro. Prisen er tilsvarende den dyreste af de kommende konsoller fra Xbox. Series X. Prisen svarer til omtrent 3800 kroner.  Den billigere model uden drev sælges til 399,99 euro, mens den billigere Xbox er noget under det.

Uanset hvad, er den danske pris endnu ikke kendt, men vi tør godt sige, at den bliver højere end 3800 for den store PS5. En række danske firmaer har allerede lagt på deres webshops. Her er prisen tæt på 7000 kroner.

Hele udstyrspakken her under bliver også sat til salg sammen med konsollen.

Den nye Playstation kommer med et gennemgribende hvidt design. Klik videre og se flere billeder. Foto: Scanpix
Den nye Playstation kommer med et gennemgribende hvidt design. Klik videre og se flere billeder. Foto: Scanpix
Powered by Labrador CMS