Albert og hans ejer fik slem overraskelse

Hunden Albert blev slemt forskrækket under en gåtur, da han pludselig kom i karambolage med en lygtepæl

Hunden Albert er af rasen Berner sennen.
Hunden Albert er af rasen Berner sennen.
Udgivet Opdateret

Somme tider kommer man til at stikke snuden lidt for langt frem. 

Netop dette var tilfældet for Berner sennen Albert, der fik sig noget af en forskrækkelse, da han var ude og blive luftet i sidste uge på Lumbyvej i Odense.

Pludselig sprang den etårige hund op i luften. Årsagen skyldtes, at Albert kom lidt for tæt på en lygtepæl og måtte efterfølgende til tælling efter at have fået stød. 

Det fortæller Alberts ejer, Martin Harrison Hedegaard, til Newsbreak.dk. 

- Vi kom gående, og så gik han og snusede, og lige pludselig springer han væk fra lygtepælen og begynder at pibe voldsomt og er helt ude af den. Der går lige et stykke tid, før jeg kunne komme i kontakt med ham igen. Han var faktisk på vej ud på vejen, hvor jeg så får ham hevet ind til siden igen og får ham beroliget, siger Martin Harrison Hedegaard.

Albert smiler stadig.
Albert smiler stadig.

Føler sig ikke utryg

Den grimme oplevelse har dog ikke sat sine spor hos Albert. Faktisk har Martin været ude og lufte sin hund siden hændelsen med lygtepælen, og hverken Albert eller Martin er utrygge ved at bevæge sig ud på Lumbyvej fremover. 

- Han er ikke utryg. Vi gik faktisk lige forbi stedet i går (onsdag, red), så der er ikke mere i det. Der er ikke noget at komme efter, forklarer Martin Harrison Hedegaard. 

Uden skrammer

Albert har da heller ikke oplevet efterfølgende gener, og derfor er han hverken blevet tilset af en læge eller har fået de store skrammer efter sammenstødet med lygtepælen. 

- Han har det fint. Der har slet ikke været noget efterspil overhovedet. Jeg tænker ikke så meget over det mere. Der var en fejl i en lygtepæl, og det blev fikset dagen efter, og det er sådan set det, lyder det fra Martin Harrison Hedegaard. 

Ifølge Fyens.dk har der været adskillige tilfælde på det seneste i Odense, hvor hunde har fået stød af en lygtepæl.

Powered by Labrador CMS