Alvorlig togulykke

Mindst en person dræbt i skotsk togulykke

Udgivet Opdateret

Opdatering: Der meldes nu om tre dræbte i ulykken.

Mindst én person meldes dræbt i ulykken, der er sket i Stonehaven på den nordøstlige kyst, lidt syd for Aberdeen.

Et togsæt bestående af et lokomotiv og tre passagervogne skulle britiske medier have forsøgt at skifte spor for at undgå et jordskred.

I stedet blev det afsporet og ifølge skotske medier skredet ned af dæmning i det kuperede landskab

Premierministre kommenterer

Togulykker i Skotland er langt fra hverdag, så selv der ikke var mange mennesker med toget, har både den skotske og britiske premierminister kommenteret ulykken.

Den skotske premierminister Nicola Sturgeon kalder det ifølge Reuters en “ekstrem alvorlig ulykke”.

Den britiske premierminister Boris Johnson har regeret på ulykken. Han har tweetet:

– Jeg er trist over at høre om den meget alvorlige togulykke. Mine tanker er med alle de berørte.

12 ombord på toget

Ifølge skotske medier var der seks personer og seks ansatte ombord på toget.

Omkring 30 beredskabskøretøjer er tilkaldt, efter at et tog er blevet afsporet i Skotland.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC og Sky News.

Britisk politi modtog anmeldelsen om ulykken, der fandt sted ved Stonehaven, klokken 10.43 onsdag.

Herefter blev adskillige brandbiler og ambulancer sendt til stedet. Også en lægehelikopter er sendt til stedet, skriver BBC.

Billeder, der er lagt på de sociale medier, viser røg, der stiger op fra det forulykkede tog.

Der er fortsat ingen rapporter om tilskadekomne eller døde i forbindelse med ulykken.

ScotRail, der driver det skotske jernbanenetværk, oplyser, at det “assisterer beredskabstjenesten ved en hændelse ved Stonehaven og vil komme med flere oplysninger senere.

Powered by Labrador CMS