Alvorligt trafikuheld: Motorcyklist død

En motorcyklist er afgået ved døden i en færdselsulykke. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

En motorcyklist er afgået ved døden, efter han påkørte en bil og mistede herredømmet lørdag eftermiddag.

Lørdag kort før aftenstid skete der er voldsomt trafikuheld på Skanderborgvej ved byen Foldby. Det havde døden til følge. Det skriver Stiften.dk.

I et sving kom en motorcyklist over i modkørende vejbane, og her ramte han så et sidespejl på en modkørende bil.

Derpå mistede motorcyklisten herredømmet over sit køretøj og fortsatte ud i rabatten.

Bilisten var uskadt, men motorcyklisten blev kørt til skadestuen, hvor han omkring 18.30 blev erklæret død.

Politiets bilinspektører arbejder fortsat ved stedet, og de pårørende er underret.

Afdøde er en 55-årig mand fra Skanderborg

Powered by Labrador CMS