Atomkraftværk besat: - Jeg er ekstremt bekymret

Ansatte på atomkraftværk i Ukraine får ordrer fra russerne

Her ses et billede fra 1996 fra den lille hviderussiske landsby, Bartolomejevska, 150 km syd for Tjernobyl atomkraftværket i Ukraine syv år efter ulykken på atomkraftværket. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Ansatte på Zaporizjzja-atomkraftværket i Ukraine fortsætter med at styre kraftværket, men arbejder nu under ordrer fra den leder af de russiske tropper, som har overtaget kontrollen med atomkraftværket.

Det oplyser Det Internationale Atomagentur, IAEA, ifølge Reuters på baggrund af de ukrainske atomkraftmyndigheder, skriver tv2.dk.

Mobilnetværk slukket

- Jeg er ekstremt bekymret, siger lederen af IAEA Rafael Grossi.

Ifølge IAEA er dele af mobilnetværket og internettet i området blevet slukket, hvilket gør det meget svært at komme i kontakt med de ansatte på kraftværket.

– Ledelse og personale skal have lov til at udføre deres vitale opgaver under stabile forhold uden unødig ekstern indblanding eller pres, siger Rafael Grossi ifølge TV2.

Powered by Labrador CMS