Betjente blev truet med kamphund

Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

En anholdelse udviklede sig dramatisk med slag, spark, en kamphund og peberspray involveret.

I forbindelse med at politiet skulle anholde en mand, der var eftersøgt for at skulle afsone en straf, udviklede det sig dramatisk fredag eftermiddag klokken 16.52 på Møllecentret på Mølle Allé i Nakskov.

Manden, som er 49 år og fra Nakskov, ønskede bestemt ikke at blive anholdt for at komme ind at afsone, og han truede derfor betjentene med at pudse sin kamphund på dem. Den 49-årige begyndte også at slå og sparke vildt omkring sig.

Derfor valgte betjentene at bruge peberspray på manden for at pacificere ham, så han kunne anholdes.

Den 49-årige får nu endnu en sag på halsen for vold mod tjenestemænd.

Powered by Labrador CMS