Bill Cosbys datter er død

Datteren døde af en nyresygdom, oplyser en talsmand.

Bill Cosbys datter, Ensa, er død. Hun blev kun 44 år. Foto: Brendan McDermid/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Bill Cosbys datter Ensa Cosby er død. Hun blev blot 44 år, oplyser Bill Cosbys talsmand til flere medier – blandt andet TMZ.

I følge talsmanden døde datteren af en nyresygdom.

Ensa Cosby har haft medicinske problemer og ventede antageligt på en nyretransplantation, skriver USA Today.

Datteren bakkede sin far op

Ensa Cosby bakkede sin far 100 procent op, da Bill Cosby de senere år har fået flere sexanklager mod sig.

Datteren har i øvrigt medvirket i serien “The Cosby Show” sammen med sin far fra 1984 til 1992.

Bill Cosby har nu mistet sit andet barn. Sønnen Ennis blev myrdet i forbindelse med et mislykket røveriforsøg i 1997.

Powered by Labrador CMS