Borgmester voldtager pige på fire år: -Hun ville selv

Ifølge ham var det pigen, der lagde op til det, der udviklede sig til et årelangt misbrug.

Richard Keenan risikerer fængsel på livstid. Han har indrømmet grufulde overgreb på en lille pige. Foto: Trumbull Sherifføs office.
Udgivet Opdateret

I 2010 og 2011 var Richard Keenan borgmester i byen Hubbard i staten Ohio, USA. Til foråret 2017 skal han møde i retten. Sigtet for at have misbrugt og voldtaget en lille pige igen og igen. Overgrebene fandt sted over en periode på tre år og startede, da pigen var fire år gammel. Det skriver Vindy.com.

Richard Keenan fortalte til samme medie, tilbage i 2010, efter at han var blevet valgt som borgmester, at han bekymrede sig om byen og dens borgere, og at det var dem, han arbejdede for. Han fortalte også, at han havde dedikeret sit liv til Gud og Jesus, og at hans filosofi var at udføre handlinger i guds navn fremfor blot at prædike dem.

I denne uge blev papirerne fra regionen Trumbull County’s anklager indgivet; den tidligere borgmester er sigtet for gentagne tilfælde af misbrug og voldtægt. Der er tale om forhold, Richard Keenan selv har indrømmet. Der er tale om episoder, han selv har fortalt om. Bliver han dømt for voldtægt, risikerer han fængsel på livstid.

Indrømmede over for konen

Ifølge Gabriel Wildman, der er assisterende anklager i sagen, har Keenan indrømmet sine forbrydelser over for sin kone, bror, svigerinde såvel som en socialarbejder og en præst.

Over for konen skulle han have sagt “jeg gjorde det.”

Keenan lod sig selv indlægge på en psykiatrisk afdeling, fordi han havde selvmordstanker, efter at han var begyndt at misbruge den lille pige. Han har fortalt om forbrydelserne som led i gruppeterapi, og han har fortalt, at det var pigen selv, der lagde op til forbrydelserne.

Udførte oralsex på lille barn

Ifølge Nydailynews.com startede det hele med misbrug af pigen, da hun var fire år gammel. Hun opsøgte ham på et badeværelse og spurgte, om hun måtte røre ved hans penis. Ifølge retsdokumenterne kssede han pigen, han rørte ved hende, udførte oralsex på hende og lod hende kysse hans genitialer.

Han kontaktede sin kone og bror for at fortælle dem, at han var gået “langt, langt over stregen.” Herefter konfronterede konen ham med anklagerne. Og han indrømmede over for hende.

Han har til en socialarbejder fortalt, at “pigen lagde an på ham, og hun var frivillig deltager i seksuelle akter.”

Forbrydelserne fandt sted fra september 2013 til juni 2016. Pigen var fire år gammel, da det startede. Hendes forbindelse til Keenan er ukendt.

Powered by Labrador CMS