Brexit udsat igen

Storbritannien skal senest forlade EU-samarbejdet 31. januar næste år. Det er blevet besluttet mandag.

Udgivet Opdateret

EU’s medlemslande har godkendt en udsættelse af brexit til 31. januar 2020. Det skriver EU-præsident Donald Tusk på Twitter.

Datoen er dog fleksibel, hvilket betyder, at briterne kan træde ud EU inden, hvis de endeligt får godkendt en aftale.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, bad i sidste uge modvilligt om en tre måneders udskydelse af skilsmissen.

Sagen kort

Den 23. juni 2016 stemte det britiske folk for at forlade EU. Resultatet var et flertal for at forlade EU: 48,11 procent stemte ”remain” – 51,89 procent stemte ”leave”.

Og den 29. marts 2017 valgte briterne officielt at meddele, at de ville forlade EU. Herefter havde briterne to år til at finde ud af en aftale for, hvordan de kunne forlade unionen. Men som bekendt blev den deadline ikke mødt, da EU-landene besluttede at give briterne mere tid til at opnå en aftale med EU.

Powered by Labrador CMS