Bus og bil brager sammen: Tre personer kørt på hospitalet

En bus og en bil er stødt sammen på en landevej. Tre personer er blevet kørt med ambulance fra stedet.

Tre personer er blevet kørt på hospitalet efter et trafikuheld, hvor en bus og en bil er kørt sammen. Arkivfoto.
Udgivet Opdateret

I krydset mellem Frederiksundsvej og Tranevej i København er der torsdag eftermiddag sket et færdselsuheld, hvor en bus og en bil er stødt sammen. Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter. Ved sammenstødet skulle tre personer være blevet kørt med ambulance fra stedet. Samtidig er vejene blevet spærret.

De første meldinger tyder dog ikke på, at der skulle være sket et alvorligt uheld ifølge vagtchefen ved Københavns Politi.

– Jeg har på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, at der skulle være sket alvorlig personskade, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Oprydningsarbejdet er for øjeblikket igang, men vagtchefen kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe der vil være spærret.

– Bussen skal fjernes fra vejen, og det siger sig selv, at det ikke er nogen nem opgave, siger vagtchefen.

Årsagen til ulykken er ukendt indtil videre.

Powered by Labrador CMS