Champions League LIVE: Rødt kort til FC København

Slovakken Ján Gregus starter på FCK-midtbanen i udekampen mod Porto, hvor FCK spiller med to angribere.

FC Porto’s Otavio sit mål til 1-0 mod FC København. Foto: Miguel Vidal/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

FC Københavns manager, Ståle Solbakken, har valgt at give chancen til slovakken Ján Gregus på FC Københavns midtbane i udekampen onsdag aften mod Porto i Champions League. Her skal han spille højre midtbane, mens Youssef Toutouh er valgt i venstre side.

Dermed bliver det blot til bænkpladser for kreative spillere som Rasmus Falk og Benjamin Verbic.

Ján Gregus er egentlig central midtbanespiller, og Ståle Solbakken har dermed mulighed for at justere til en midtbane med tre centrale spillere og Youssef Toutouh til at være bindeled mellem midtbanen og de to angribere. Gregus er blot startet inde i fire ud af 14 FCK-kampe denne sæson.

Hovedstødstærk duo

Solbakken har valgt at spille med en hovedstødsstærk duo bestående af Federico Santander og Andreas Cornelius i angrebet.

Nordmanden har ofte blot anvendt en enkelt angriber i svære europæiske udebanekampe med en offensiv midtbanespiller bag angriberen. Sådan bliver det dog ikke onsdag aften.

I forsvaret og på målmandsposten er der ingen overraskelser i Ståle Solbakkens valg.

FCK stiller op som følger (4-4-2): Robin Olsen – Ludwig Augustinsson, Erik Johansson, Mathias “Zanka” Jørgensen, Peter Ankersen – Youssef Toutouh, Thomas Delaney, William Kvist, Ján Gregus – Andreas Cornelius, Federico Santander.

Porto stiller op i en 4-3-3-opstilling: Iker Casillas – Alex Telles, Ivan Marcano, Felipe, Miguel Layun – Oliver Torres, Danilo, Hector Herrera – Otavio, André Silva, Jesús Corona.

Følg kampen LIVE her:

/ritzau/

Powered by Labrador CMS