Chok-skade: Ude i flere måneder

Den spanske avis Sport skriver, at Martin Braithwaites skade er alvorligere end først antaget

Barcelona må undvære Braithwaite i flere måneder, skriver spansk medie.
Barcelona må undvære Braithwaite i flere måneder, skriver spansk medie.
Udgivet Opdateret

FC Barcelona må undvære den danske angriber Martin Braithwaite i tre til fire måneder på grund af en skade.

Det skriver den spansk avis Sport på sin hjemmeside.

I artiklen henviser Sport til journalisten Gerard Romero, der på Twitter fortæller, at problemet skyldes brusk omkring knæskallen.

Martin Braithwaite udgik for to uger siden i en ligakamp mod Getafe efter en lovende sæsonstart med masser af spilletid og mål.

Efterfølgende gik danskeren gik glip af landsholdets VM-kvalifikationskampe mod Skotland, Færøerne og Israel.

BLÅ BOG: Martin Braithwaite

* Navn: Martin Braithwaite.

* Født: 5. juni 1991.

* Nationalitet: Dansk.

* Position: Angriber.

* Klub: FC Barcelona.

* Tidligere klubber: Leganes, Middlesbrough, Bordeaux, Toulouse og Esbjerg.

* Landskampe/mål: 56/10.

* Ungdomslandskampe (samlet): 21/2.

* Klubkampe/mål for Leganes: 48/13.

* Titler: Vinder af landspokalturneringen med Esbjerg i 2012/13.

Kilde: DBU og Transfermarkt.
Powered by Labrador CMS