Chok: Unge med denne sygdom risikerer at dø

Et dansk forskerhold har fundet ud af, at type 1-diabetes kan forkorte unges liv markant. Sygdommen kan føre dødelige komplikationer med sig, skriver Videnskab.dk.

Det viser sig, at unge patienter har en dødelighed, der er 4,8 gange så høj som deres raske jævnaldrende.

Det er kommet noget bag på studiets hovedforfatter, Kristian Sandahl, stud. med. og forskningsassistent på Herlev og Gentofte Hospital:

– Det er meget overraskende, at dødeligheden er næsten fem gange højere, og det er langt værre, end vi havde forventet, siger han til Videnskab.dk.

• Dansk studie: Folk med lidt på sidebenene lever længst
• Byt de sødeste frugter ud med grøntsager

I undersøgelsen, som er en såkaldt kohorte-undersøgelse, har man fulgt 720 patienter med type 1-diabetes i 24 siden 1989. Alle patienter var under 20 år, da undersøgelsen begyndte.

Af de 720 patienter døde 49. Det svarer til 6,8 procent – og det giver en dødelighed på 4,8 gange i forhold til raske i samme aldre. Det tal var markant højere, end man har set i tidligere undersøgelser.

Alvorlige komplikationer

Det kan være svært at sige, præcis hvad det er, der fører til den høje dødelighed, men forskerne peger på de komplikationer, der følger med type 1-diabetes.

Kristian Sandahl nævner øjensygdomme, nervesygdomme, nyresygdomme og hjerte-kar-sygdomme:

– Hvis man sætter det lidt på spidsen, så kan øjensygdomme føre til blindhed, nervesygdomme til amputationer, nyresygdomme kan kræve en ny nyre, og hjerte-kar-sygdomme kan give blodpropper. Så nogle af komplikationerne er dødelige.

• Sukkersyge er kureret i Danmark for første gang
• Læskedrikke øger risiko for sukkersyge

75 procent af de 49 patienter, der døde i løbet af undersøgelsen, døde af komplikationer, der var direkte relateret til type 1-diabetes.

Fakta om diabetes

Der findes to typer af diabetes: Type 1 og type 2.

Type 1 kan ramme alle aldre, men den manifesterer sig ofte hos børn og unge, hvorfor den tidligere også blev kaldt “ungdomssukkersyge” – hvorimod type 2 tidligere blev kaldt “gammelmandssukkersyge”, fordi den oftest ramte ældre. På grund af ændret levevis rammer den i dag lige så ofte yngre som ældre.

Har man type 1-diabetes, kan kroppen ikke længere producere insulin af sig selv.

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Det er bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når dit blodsukker stiger – altså når du spiser og drikker.

Insulinet sendes rundt til alle kroppens væv og binder sig til celleoverfladerne. Her bliver insulinet den vigtige nøgle, der åbner døren, der går mellem blodbanen og vævene. Insulinet låser altså dørene op og hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vævene. Går døren ikke op, bliver dit blodsukker alt for højt og cellerne får ikke tilført den nødvendige energi.

Ved type 2-diabetes formår kroppen ikke at udnytte insulinet godt nok. Bliver vi i nøgle-metaforen, kan man sige, at nøglerne er forkerte eller der ikke er nøgler nok.

Kilde: Diabetesforeningen