Coop betaler kæmpe bøde for brøler

I flere tilfælde blev loven ikke overholdt, og nu skal virksomhederne betale bøder

Offentliggjort

Coop Danmark A/S og  365discount A/S skal samlet betale bøder for 400.000 kroner, for at have haft tobaksvare synligt fremme i flere butikker. 

Sådan skriver Forbrugerombudsmanden. 

Skal gemmes væk

I fire 365discount-butikker og tre SuperBrugsen-butikker var tobaksvarer ikke bag forhæng, hvilket udløser bøder på 200.000 kroner til hver af virksomhederne. 

De har begge erklæret sig skyldige og valgt at betale bøderne uden nogen retssag. 

Det er forbudt at vise tobaksvarer i fysiske butikker, og derfor skal varerne være gemt væk under disken eller bag eksempelvis et forhæng. 

Powered by Labrador CMS