Coronavirus: Tro ikke på disse myter

Internettet svømmer over med myter om, hvordan man kurerer eller undgår coronavirus Covid-19. Men de fleste skal du ikke hoppe på.

Udgivet Opdateret

Selv om der ofte er mange svar at hente på internettet, så er der i forbindelse med coronavirus også mange uduelige. Der hersker nemlig et hav af myter om, hvordan du undgår, forebygger eller kurerer sygdommen.

Ting som hjemmelavet håndsprit, særlige C-vitaminer og vand hver femtende minut er bare nogle af de myter, der har floreret på internettet. Desværre fortsætter den trend, og de fleste er ikke noget, du ikke skal tro på, fremgår det af en video på BBC News.

Artiklen fortsætter efter videoen

I galleriet ovenfor kan du se alle myterne om coronavirus.

Drik ikke vand dagen lang

En af de største myter, der florerer på internettet er ideen om en ‘vand-kur’. En japansk læge har spredt budskabet om, at hvis man drikker vand hvert kvarter, så sørger man for, at munden og halsen er vædet, og dermed kan man ikke blive smittet med coronavirus.

Den myte har Kalpana Sabapathy, der er ekspert i sygdomme, forholdt sig til, og hun er på alle mulige måder uforstående overfor den japanske læges logik.

Hun påpeger, at coronavirus eller andre vira smitter gennem en masse små partikler, der eksempelvis frigives ved hoste eller nys, men det kan man ikke skylle væk med vand. Desuden forklarer hun også, at coronavirus bryder ind i din krop andre steder end din hals, så derfor anser hun ikke rådet for at være gældende, men at være en myte.

Myten om håndsprit

Med coronavirus er ting som mundbind og håndsprit også blevet noget, som verdens borgere har fået interesse for.

Håndsprit er én af de ting, der er blevet et fokuspunkt for mange, da en af de ting, man kan gøre for at undgå smitte, er, at vaske hænder med sæbe og vand eller alternativt med håndsprit.

Det gælder dog ikke håndsprit, som man selv har lavet. Det er nemlig ikke alle opskrifter på håndsprit, der fungerer desinficerende, som de håndsprit, der kan købes, er.

Desuden er den opskrift på håndsprit ikke til huden men til brug i rengøring, oplyste forskere efter opskriften blev delt mange gange.

Sundhedsstyrelsen advarer

Det er kun få dage siden, at Sundhedsstyrelsen måtte advare mod et ‘mirakelmiddel’ mod coronavirus, da flere tusinde dansker heftigt delte en artikel, der proklamerede at have en behandling af og forebyggelse mod coronavirus.

I en artikel på bloggen May Day blev der fremstillet beviser for, at C-vitamin både kan behandle og forebygge coronavirus. Men ifølge mediet Tjek Det, der faktatjekker artikler, så var der ikke videnskabeligt belæg for de påstande i artiklen.

En ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital afviste, at C-vitamin er løsningen.

Powered by Labrador CMS