Cyklist ramt af lastbil: Blev slæbt op mod fem meter

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

En cyklist slap tilsyneladende uskadt efter at være røget ind under en lastbil.

En cyklist blev i går ved 13.30-tiden ramt af en lastbil med hænger i Holstebro.

Lastbilchaufføren – en 53-årig mand – kom kørende ad Helgolandsgade i sin lastbil. Her drejede han ind ad Sønderbrogade og overså en 41-årig mandlig cyklist, der kom bagfra.

I følge Midt- & Vestjyllands Politi cyklede manden ad Helgolandsgade mod øst og ligeud i krydset. Den 41-årige cyklist væltede, da han blev ramt af lastbilen. Han røg herefter ind under lastbilen og blev slæbt fire til fem meter inden lastbilen stoppede.

Cyklisten blev kørt til sygehuset, men i følge politiet slap den 41-årige mand tilsyneladende uden skader.

Powered by Labrador CMS