Danmark topper vigtig liste: De er i bunden

Danmark ligger for andet år i træk nummer et på anti-korruptionsliste, oplyser Transparency International.

Danmark er helt i top – andre steder står det værre til. KLIK OG SE DE MEST KORRUPTE LANDE. Foto: Scanpix
Danmark er helt i top – andre steder står det værre til. KLIK OG SE DE MEST KORRUPTE LANDE. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Danmark mister for femte år i træk point på indekset over, hvor korrupt den offentlige sektor opfattes at være.

Men ikke desto mindre topper Danmark igen i år listen som det mindst korrupte land i verden.

Artiklen fortsætter under videoen

Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af korruption i 180 lande.

Bekymrende fald

I Danmark bør vi være stolte over resultaterne, men også varsomme. Det mener Natascha Linn Felix, der er formand for Transparency International Danmark.

– Vi må konstatere, at tilliden til, at det står godt til, er faldet. Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem placering på listen og niveauet af åbenhed omkring partistøtte og lobbyisme.

– Det er et område, hvor vi notorisk får kritik både internationalt og nationalt for de regler, der er om privat partistøtte i Danmark, siger hun.

Det sammensatte indeks er baseret på undersøgelser af eksperters og erhvervslederes opfattelse af, hvor korrupt et lands offentlige sektor er.

Det er derfor ikke et facit over graden af korruption i de enkelte lande.

Norden i top

Hvert land tildeles point mellem 1 og 100. Jo højere point et land modtager, des mindre korrupt opfattes det. Danmark får sammen med New Zealand 87 point, hvilket gør landene til de bedst placerede på listen.

Danmark er gået ét point tilbage.

Lige efter følger blandt andet nordiske lande som Finland, Sverige og Norge.

Det er ikke umiddelbart nylige svindelsager, der er set i det offentlige hos eksempelvis Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Socialstyrelsen, som er årsag til det tabte danske point.

– Opgørelsen er så tilpas sammensat af så mange datasæt, at en enkelt sag ikke vil forårsage det store udsving.

– Det påvirker, hvordan sagerne bliver håndteret, når de kommer frem. Derfor er vi glade for, at det i Danmark stadig er “breaking news”, når der er sager om misbrug af magt i det offentlige, siger Natascha Linn Felix.

Kulturelt betinget

Ifølge Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, der har forsket i korruption, er det ikke overraskende, at Danmark ligger helt i top.

– Vi har en særlig tillidskultur, der gør, at folk er meget utilbøjelige til at betale og tage imod bestikkelser. Sådan har det været i 150 år, siger han.

Han peger på, at der er en særlig nordeuropæisk kultur, der også ses i blandt andet Australien, New Zealand og Canada.

– Det har noget at gøre med, at vi er blevet rige, fordi vi har haft velfungerende retsvæsner og uafhængige retsvæsner.

– Så der er nogle historiske grunde til, at vi er blevet rige og derfor stadigvæk er meget rene i dag, siger Christian Bjørnskov.

Indekset måler blandt andet korruption i forhold til bestikkelse og styring af offentlige midler i den offentlige sektor.

Det måler derimod ikke eksempelvis korruption i den private sektor, hvidvask og skattefusk.

Sådan opgøres listen

Opgørelsen er et sammensat indeks, som er en kombination af 13 undersøgelser af korruption indsamlet af 12 forskellige anerkendte institutioner.

Undersøgelserne har det til fælles, at de alle går i dybden med den opfattede korruption i forskellige lande.

Tilsammen udgør disse undersøgelser indekset, som måler den opfattede korruption på en række områder:

* Bestikkelse.

* Styring af offentlige midler.

* Udbredelsen af embedsmænds brug af det offentlige embede til egen vinding uden konsekvenser.

* Regeringers evne til at dæmme op for korruption og håndhæve integritetsmekanismer i den offentlige sektor.

* Bureaukratiske byrder, der kan øge muligheden for korruption.

* Meritokratiske kontra nepotistiske ansættelser i det offentlige.

* Effektiv retsforfølgelse af korrupte embedsmænd.

* Tilstrækkelige love vedrørende åbenhed om finansielle oplysninger og interessekonflikter for offentligt ansatte.

* Beskyttelse af whistleblowere, journalister og efterforskere, når de rapporterer om bestikkelses- og korruptionssager.

* Civilsamfundets adgang til information om offentlige anliggender.

Indekset måler ikke:

* Borgernes opfattelse af eller oplevelse med korruption.

* Skattesnyd.

* Ulovlige pengestrømme.

* Hvidvask.

* Korruption i den private sektor.

* Uformelle økonomier og markeder.

Kilde: Transparency International

Konflikter i bunden

Bundskraberne plages af en række lande, der har været hærget af krig og konflikter.

Dem kan du se i galleriet over artiklen.

Alt håb er dog ikke ude for de konfliktfyldte lande. Udviklingen kan med tålmodighed blive vendt.

– Der findes eksempler på lande, der er kommet ud af konflikter, og som over årene har genetableret eller fået etableret velfungerende systemer. Og de vil normalt også se væsentlig lavere korruption over årene.

– Men det er noget, der godt kan tage 10 eller nogle gange 20 år, siger Christian Bjørnskov.

Generelt er der ikke meget fremgang at spore på Transparency Internationals liste. Siden 2012 har blot 22 lande ud af de 180 på listen forbedret deres score.

Powered by Labrador CMS